Periode

'Organic in China'  er en 3-årig indsats for at skabe opmærksomhed omkring danske økologiske mejeriprodukter på det kinesiske marked. Fokus er på økologisk UHT mælk, børneernæring og ost.

Kampagnen kører i perioden 2020-2022. Der er ikke indgivet en ny ansøgning til dette marked efter denne kampagne slutter med udgangen af 2022.

Finansiering

Kampagnen er finansieret af EU-midler, midler fra Mælkeafgiftsfonden samt af de mejerier, der deltager i kampagne, dvs. Arla, Thise og Dairy 1888.

Kanaler

Kampagnen består af en lang række forbrugerrettede aktiviteter, fx sampling i større supermarkedskæder samt en massiv digital indsats via influencers, egne sociale mediekanaler på kinesiske sociale medier (Weibo og Wechat) samt annoncering på kinesiske sociale medier.  

Kampagnen har også en indsatser over for indkøbere og myndigheder i form af deltagelse på messer i Kina (CBME og FHC ) samt seminarer og studieture for myndighedspersoner i både Kina og Danmark. På grund af Covid-19-pandemien er der dog ikke foretaget studieture i programmet. Disse erstattes i stedet af webinarer for de samme målgrupper.

Målgruppe

Målgruppen for de forbrugerrettede aktiviteter er mødre og kommende mødre i alderen 18-35 år fra middelklassen og højere middelklasse. Derudover har kampagnen indkøbere til kinesiske supermarkeder og de kinesiske myndigheder som målgrupper.

Formål

Formålet med kampagnen er at skabe opmærksomhed omkring danske økologiske mejeriprodukter og uddanne forbrugerne i hvad økologi er samt at oplyse om mælkens sundhedsfordele, fødevaresikkerhed og smag.

Film fra kampagen 

Her kan du se en af de producerede film til kampagnen.

Coverbillede Til Film

Galleri fra messer

Nedenfor kan du se billeder fra CBME og FHC, hvor kampagnen var til stede med en stand i både 2020 og 2021.

 

0D4 8862
0D4 8885
0D4 8894
0D4 8923
0D4 9019
IMG 0240
2 (3)
3 (2)
4 (2)
CBME 1
CBME 2
Arla Sampling