AFLIVES KALVE VED FØDSLEN?
Siden 1. januar 2019 har det været forbudt for økologiske besætninger at aflive spædkalve, og siden 1. januar 2021 har det også været forbudt at aflive konventionelle spædkalve, via en brancheaftale i Dansk Jersey og Landbrug & Fødevarer Kvæg
Kviekalve og tyrekalve
En ko skal have en kalv en gang om året for at kunne give mælk. En del af de kalve vil fra naturens hånd være kviekalve, som vokser op til at være malkekøer og indgår i besætningen. Men den anden halvdel vil være tyrekalve. Nogle af tyrekalvene fedes op som slagtekalve, men da efterspørgslen på kalvekød herhjemme ikke er særligt stor, eksporteres tyrekalve også til udlandet.
HVAD ER EN KVIEKALV OG EN TYREKALV?
En kviekalv er en kalv af hunkøn og en tyrekalv er en kalv af hankøn.
Kønssorteret sæd
Kønssorteret sæd sorteres ved hjælp af en særlig teknik, så den kun indeholder sædceller med X-kromosomer. Når koen insemineres, vil hun derved kun få kviekalve. Kønssorteret sæd har en sikkerhed på omkring 90%, så ni ud af ti kalve vil være kviekalve. Dermed fødes der langt færre tyrekalve.
Sæden er lidt dyrere end almindeligt sæd og giver derfor en øget omkostning for landmanden, men teknikken er blevet både billigere og mere effektiv over de senere år.
Krydsningskalve
En krydsningskalv er en kalv, hvor moderen er en malkeko (f.eks. en jerseyko), og faderen er en kødkvægsrace. Krydsningskalve vokser hurtigere og er derfor bedre egnet til opfodring end de langsomt voksende jerseykalve. På den måde kan det hænge økonomisk sammen for landmanden at fede kalven op til slagtning.
Slagtepræmie
De landmænd, som opdrætter kalve til slagtning, kan derudover søge om at få en såkaldt slagtepræmie. Det vil sige, at landmanden får et beløb for hver kalv, der sendes til slagtning. Det økonomiske tilskud gør det mere attraktivt at opfodre tyrekalvene til slagtning herhjemme fremfor at eksportere eller aflive dem.
Hvad mener landmændene om kønssorteret sæd?
Størstedelen af de danske landmænd med jerseykøer, vil gerne bruge kønssorteret sæd for at undgå at skulle aflive tyrekalvene. Siden år 2012 er brugen af kønssorteret sæd steget med 34 procent, til trods for at den både er dyrere og mindre effektiv. Udviklingen går dermed den rigtige vej.
Hvorfor anvender alle mælkeproducenter i Danmark ikke kønssorteret sæd?
De fleste landmænd ønsker at bruge kønssorteret sæd, men de er økonomisk udfordrede ved, at den er dyrere end almindelig sæd, og at insemineringen ikke lige så ofte ender i, at kvien eller koen bliver drægtig. Udviklingen går dog den rigtige vej, da et stigende antal landmænd til trods for dette gør brug af den kønssorterede sæd.
Læs mere om dyrevelfærden i mejeribruget
Er det synd at tage den nyfødte kalv fra koen?
Hvorfor adskiller landmanden egentlig kalven fra koen? Og er det synd for kalven, at den bliver taget fra koen? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret i denne artikel.
Dyrevelfærd i løsdriftsstalde
Læs her om, hvordan en moderne løsdriftstald er indrettet – og hvordan køerne har det i de nye staldsystemer, hvor der er lagt særlig vægt på dyrenes velfærd og trivsel.
Sådan sikres dyrenes velfærd i mejeribruget
Har køerne i mejeribruget det godt? I Danmark kan vi heldigvis svare ja til det spørgsmål. Se her, hvordan landmændene sikrer malkekøernes velfærd.
Dyrevelfærdsmærket
Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og nu kan danskerne også finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på mejeriprodukter og okse- og kalvekød. Bliv klogere på dyrevelfærdsmærket her.