Periode

Skolemælksordningen har kørt i sit nuværende format siden 1991. Hver dag får 90.000 børn skolemælk via Mejeriernes Skolemælksordning. 

Finansiering

Aktiviteterne i skolemælksordningen bliver finansieret af Mælkeafgiftsfonden og de mejerier, hvis brands er med i skolemælksordningen, dvs. Arla, Thise og Naturmælk/Øllingegaard.

Kanaler

Skolemælksordningen har egne website, hhv. www.skolemælk.dk, hvor man bestiller skolemælk og som forælder kan læse om blandt andet mælk, børn og sundhed og www.edutainmenthuset.dk, hvor vi samler alle de undervisningsaktiviteter, vi udvikler til brug i primært indskolingen.

Derudover kommunikerer og formidler vi  - primært til forældre - via nyhedsbreve samt Skolemælks Facebook og Instagram-kanaler.

Når vi annoncerer digitalt, fx i forbindelse med rekruttering af forældremed børn i 0. klasse, breder vi os ud over flere digitale kanaler såsom YouTube, snapchat og google display ads. Dertil kommer vores salgsfolder og Forældrehåndbogen Sund og glad skolestart, der uddeles til alle 0. klasses forældre i forbindelse med skolestart.

Målgruppe

Forældre med skolebørn, primært indskolingen, børn i indskolingen og forskellige personalegrupper på skolerne (teknisk personale, lærere og pædagoger samt ledere og skolebestyrelser).

Formål

Formålet med skolemælksordningen er at uddanne fremtidens forbrugere og lære børn at mælk og mejeriprodukter er en del af sund og bæredygtig kost. Det gør vi ved at levere 1/4 liter frisk, kold mælk til børnenes madpakker hver dag samt udvikle undervisningsaktiviteter og opskrifter med fokus på sunde kostvaner i overensstemmelse med de officielle kostråd.

Pigen og koen - en del af skolemælks rekrutteringsindsats

Hvert år laver vi en rekrutteringsindsats for at gøre opmærksom på skolemælksordningen over for forældre med børn i 0. klasse. Indsatsen foregår både digitalt og analogt og kører fra forår til efterår. Vi laver fx en salgsfolder, som vi distribuerer til forældre via skolerne i skolemælksordningen. Vi er også massivt til stede digitalt med annoncer på både Facebook, instagram, snapchat, google display og YouTube.

Her kan I se en film, vi lavede i 2018 'Pigen og koen'.

Coverbillede Pigen Og Koen

Fokus på salg af skolemælk - med sundhed og nostalgi som løftestang

I Skolemælk arbejder vi ud fra en målsætning om at få så stor en andel af 0. klasserne som mulig med i ordningen. Derfor har vi stort fokus på salg af skolemælk i vores rekrutteringsindsats - både digitalt og analogt. Argumenterne for at købe skolemælk henter vi først og fremmest i mælkens stærke sundhedsposition.

Se Skolemælks salgsbrochure her

Følg med på Skolemælks kanaler

Website

Facebook

Instagram

Find  undervisningsaktiviteterne på Edutainmenthuset

Website