02. februar 2024

Codex Alimentarius

Codex Alimentarius er en samling af standarder, retningslinjer og vejledninger, der er vedtaget af Codex Alimentarius Kommissionen (CAC).

CAC er den centrale del af det fælles FAO/WHO's fødevarestandardprogram og blev oprettet af FAO og WHO for at beskytte forbrugernes sundhed og fremme fair praksis inden for handel med fødevarer.

Codex-standarder medvirker til at sikre, at fødevarer er sikre og kan handles over grænser. De 188 Codex-medlemmer har forhandlet videnskabsbaserede anbefalinger på alle områder, der relaterer til fødevaresikkerhed og kvalitet. Codex-fødevaresikkerhedstekster udgør referencen (facitlisten) i WTO-handelstvister.

Dansk mejeribrug har interesse i meget af det arbejde, der foregår i CACs ca. 20 emne-specifikke komiteer, herunder især:

  • Mælkekomitéen (CCMMP), der udarbejder varestandarder for en lang række mælkeprodukter og for retningslinjer, der beskytter mejeribetegnelse mod misbrug.
  • Hygiejnekomitéen (CCFH), der udarbejder retningslinjer og vejledninger på hygiejneområdet – enten generelt eller specifikt for særlige produktområder. Denne komité er ansvarlig for retningslinjer for HACCP, mikrobiologiske kriterier og genbrug af vand i fødevareproduktion.
  • Komitéen for produkter til special ernæring (CCNSFDU), der udarbejder standarder for baby foods, produkter til fødevareprogrammer m.m.
  • Komitéen for mærkning (CCFL), der udarbejder retningslinjer for mærkning af fødevarer.
  • Komitéen for tilsætningsstoffer (CCFA), der på baggrund af risikovurderinger foretaget af JECFA fastsætter retningslinjer for brug af tilsætningsstoffer.

Langt de fleste Codex-retningslinjer indgår efterhånden i EU-lovgivningen, hvorved de bliver umiddelbart gældende for europæiske virksomheder.

Claus Heggum

Claus Heggum

Chefkonsulent, Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold, Landbrug & Fødevarer/Skejby

Mobil: 40286594

E-mail: chg@lf.dk